Samling i vuggestuen:
Hver dag i tidsrummet mellem kl. 9:15-9:45. Vi starter med et stykke brød, samt et glas vand. Om sommeren kan vi vælge at starte ude med brød og vand.
Måltidet i vuggestuen:
Forudsætningen for et godt måltid er, at der bliver skabt ro, tryghed og god stemning omkring maden. Dette gøres blandt andet ved at rutinerne omkring måltidet skal vække genkendelighed og overskuelighed hos børnene, så de trygt kan koncentrere sig om at lære og at være.
Alle børn i vuggestuen har faste pladser, så det er tydeligt for børnene, hvor de skal sidde og med en fast voksen relation ved deres side.
Når børnene sidder på deres pladser, er vores opgave at skabe er miljø, hvor der er rart og hyggeligt at være. Der skal være roligt, med så få udefrakommende forstyrrelser som muligt og en god stemning.
Dette skabes ved, at vi sørger for at alt, hvad der skal bruges ved måltidet, mad, service, servietter, hagesmække og lignende er på plads, så vi mindst muligt skal rejse os og forlade stuen.
Den voksne anviser barnet der har hentet vognen og snakker om, hvad der skal deles ud til de andre børn. På denne måde sprogstimulerer vi praksisnært, så alle børn får begrebsliggjort hele måltidet.
Som voksne er vi de gode rollemodeller og skaber rum til fællesskabet, nærværet og alle de lærende elementer.
Vi gør os overvejelser om, hvad vi gerne vil opnå, og hvordan rammen skal være omkring vores måltider, og løbende reflekterer vi over egen praksis i måltidet, vores normer, værdier og forventninger.
Vi arbejder med dannelse og mad mod, og vi opfordrer og motiverer børnene til at smage. Vi tilbyder de samme ting igen og igen, og vi spiser selv et pædagogisk måltid, hvor vi fortæller om, hvad vi oplever af smagsindtryk. Vi respekterer børnenes grænser og et klart nej til forskellige madvarer, som de ikke bryder sig om. Det vigtige er at være nysgerrige på, hvor maden kommer fra, og hvordan den ser ud. Vi kan bruge vores sanser, og smage, lugte og føle på maden.
Vi arbejder gennem hele måltidet med barnets selvhjulpenhed. Barnet øser selv mad op, de yngste med lidt hjælp og de ældre selv. Det samme gør sig gældende med at hælde vand op. Vi hælder vand op i små kander, som børnene selv hælder i deres kop. De yngste får hjælp, for på den måde at lære hvordan hænderne skal samarbejde og bevægelserne foregå. Børnene øver sig i at tilpasse mængde af maden på tallerkenen, alt efter hvor sultne de er. Efter måltidet hjælper de fleste børn med det de kan ud fra deres udviklingstrin. De smider restmad i spanden og stiller tallerken og kop på rullebordet og bestik i bestikspanden. Derefter smider de hagesmækken i spanden.
Hvorfor:
Måltidet handler selvfølgelig om, at børn skal have noget at spise, så de får energi og kræfter til alt det som dagen byder på. Men det handler også om fællesskabet og samværet omkring måltidet. Det er her vi alle er samlet, og der skabes relationer og sociale fællesskaber på kryds og tværs. Vi kan her fordybe os, have kontakt med alle børn og samtale omkring de ting, som børnene er optaget af. Vi kan skabe øjenkontakt, nærvær og være opmærksomme på deres trivsel.
Måltidet er en vigtig del af dagligdagen og har et meget bredt og komplekst læringspotentiale. Det handler i høj grad også om andre ting end ernæring, og der er mange vigtige facetter af måltidet som læringsmiljø, som er vigtige, at have for øje og reflektere over i vores udarbejdelse og tilrettelæggelse af måltidspædagogikken i Grøndalshuset