Traditioner i Solstrålen
I Solstrålen holder vi meget af traditioner. De skaber glæde, genkendelighed og fællesskab for både børn, forældre og personale. Traditionerne giver børnene mulighed for at opleve årets rytme, deltage i hyggelige aktiviteter og skabe minder, som følger dem videre i livet.
Vi markerer en række faste traditioner i løbet af året, som både rummer leg, fordybelse, læring og fællesskab.

Vores årlige Traditioner
Nytårskur - børnene mødes og fejrer at det nye år nu går i gang
Fastelavn – vi klæder os ud, slår katten af tønden og fejrer dagen med sang og sjov.
Påske – aktiviteter som at male æg, finde påskeharens spor og tale om forårets komme. Vi holder påskefrokost for børnene.
Bondegårdstur – en hyggelig udflugt, hvor børnene møder dyr, mærker naturen og lærer om livet på landet.
Blomsterdag – foråret fejres med blomster, plantning og kreative aktiviteter. Her inviteres bedsteforældre til at deltage.
Sommerfest – en festlig dag, hvor børn, forældre og personale mødes til hygge, leg og fælles aktiviteter.
Storegruppens afslutningsfest - her mødes de kommende skolebørn, deres forældre og personalet. Børnene viser hvad de har arbejdet med og vi får sagt god vind videre i skole.
Sankt Hans - hvor vi tænder op i bålet og hygger med børnene.
Halloween – vi pynter op, laver hyggelige (ikke uhyggelige) aktiviteter og fejrer efteråret.
Juleklip - for børn og forældre i november. Vi får hygget os sammen inden juleræset og får sammen startet op på udsmykning af huset.
Lucia – en smuk og rolig tradition, hvor storegruppens børn går luciaoptog og spreder lys og stemning.
Julefrokost - for børnene i huset.