På stuerne skaber vi en tryg, rolig og kærlig hverdag, hvor børnene møder nærvær, leg og læring i et miljø, der er tilpasset deres behov.
Stuernes indretning
Stuerne er indrettet med fokus på både trivsel og udvikling. Her finder børnene trygge rammer, hvor de kan udforske og lege i deres eget tempo.
- Hyggeligt læsehjørne til højtlæsning og stille stunder
- Legetøj der inviterer til kreativ, social og motorisk leg
- Et trygt og overskueligt spiseområde, hvor vi spiser i fællesskab
- Pusleplads og små børnetoiletter, som støtter børnene i at øve selvstændighed
Hverdagen i vuggestuen
I løbet af dagen laver vi både planlagte og spontane aktiviteter, som giver børnene mulighed for at udforske, lære og være sammen med andre.
- Sang og musik
- Leg inde og ude
- Male, tegne og kreative aktiviteter
- Dans og bevægelse
- Ture på legepladsen og små udflugter i nærområdet
Vores pædagogiske fokus er at skabe en hverdag, hvor børnene føler sig set, hørt og anerkendt, og hvor der er plads til at være nysgerrig og lære i eget tempo.
Hverdagen i vuggestuen har en grundstruktur, som er nem at genkende for de mindre børn.
- Kl. 7.30 -8.00 kommer de første børn, og vi er samlet på én stue og har en rolig morgen.
- Kl. 9.00-10.30 holder vi samling med brød og frugt. Herefter deles børnene op i mindre grupper, hvor nogle fx går en tur, andre leger inde og nyder den gode plads, vi er på legepladsen osv. De mindste børn, som sover 2 gange, lægges til at sove, når de er trætte.
- Kl. 10.50 spiser vi frokost
- Kl. 12 er det tid til middagsluren. De børn som sover én gang om dagen lægges til at sove - de små i barnevogne og krybber, og de større ligger inde.
- Kl. 13 – 15 vågner børnene, og vi spiser eftermiddagsmad.
- Kl. 15 – 17 leger vi indtil vi bliver hentet og siger tak for i dag.
Samarbejdet med forældrene
I Solstrålen prioriterer vi et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. En god dialog om barnets trivsel, udvikling og hverdag er vigtig for os, så vi sammen kan skabe de bedst mulige rammer for hvert enkelt barn.