Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Legepladsen

Legepladsen i Solstrålen

Legepladsen er et centralt og elsket område i Solstrålen, hvor børnene hver dag har mulighed for at udfolde sig, bevæge sig og lege i både små og store fællesskaber. Her får børnene lov til at bruge kroppen, udforske omgivelserne og udvikle motoriske færdigheder gennem leg, bevægelse og nysgerrighed.

Vores legeplads er stor og varieret, og har mange forskellige områder og redskaber, som giver mulighed for leg og fordybelse. Lige fra de store fællesskabslege og til at finde en lille afsondret krog :

På legepladsen finder man blandt andet:

  • Flere rutsjebaner

  • Klatrestativ

  • Gynger i forskellige størrelser

  • Cykler og biler, som børnene kan køre rundt på

  • Sandkasser, hvor der kan graves, formes og bygges

  • En bålhytte, som vi bruger flittigt til udeliv, fællesskab og små aktiviteter

  • X-blocks, som børnene kan bygge store konstruktioner og kreative universer med

  • Lille skib, der kan udfordre fantasien

Legepladsen er både et sted for fysisk udfoldelse og et pædagogisk læringsrum. Her øver børnene sig i samarbejde, turtagning, fantasi, problemløsning og at være en del af fællesskabet. 

Vi bruger legepladsen året rundt – i sol, regn og sne – og tilpasser aktiviteterne efter vejret.

Legepladsen giver børnene frihed til at lege, udforske og lære gennem kroppen – og samtidig skabe venskaber og gode oplevelser i naturen og uderummet.