Solstrålen Syd er en lille afdeling med 1 vuggestue- og 1 børnehavegruppe.
Her er finder man en helt særlig stemning, i et hus hvor alle børn og voksne kender hinanden rigtig godt.
På den fælles legeplads er der både plads til store klatretræer med kirsebær, bålhytte, sandkasse, gynger og klatrestativ, og det hele bindes sammen af en cykelbane hele vejen rundt.
Her er plads til både det stille og det vilde, med hensyn til både store og små.
På den anden side af huset er der blevet plads til en lille græsplæne og verdens bedste vinkehjørne. Har vi brug for rigtig meget plads til hurtigløb eller boldspil, er der kun en lille smuttur over til boldbanerne.
Vi bruger legepladsen hele året rundt, i alt slags vejr.
Indenfor har hver gruppe sin egen stue, og vi har 2 køkkener hvor børnene gerne må være med.
Huset er ikke stort, så alle kroge er udnyttet lige fra den fælles garderobe midt i huset til kreahjørnet ved børnehavens køkken.
Personalet sørger for at der både er tilbud om planlagte aktiviteter og tid til børns egen leg. Ved hjælp af de flytbare møbler er det muligt at skabe flere små rum med plads til nærvær og fordybelse for alle børn.